Vi bruger om os selv ordet dynamisk, fordi vi er ikke stillestående.
Vi taler om godt håndværk i betydningen, at det er mennesker, der med empati bruger deres faglige viden og deres erfaringer til at identificere opgaven og finde den fornuftigste løsning. Mennesker, der - med faglig stolthed - ikke betragter opgaven løst, før klienten er tilfreds.
Vi betegner os selv som løsningsorienterede - ikke resultatorienterede - fordi det økonomiske resultat ikke er den eneste faktor, der skal optimeres. Den rigtige løsning indeholder oftest mere end økonomi og rationelle beslutninger.
Vi taler om klienter - ikke om kunder. For os er det mere end en
sproglig nuance. Det er essensen af den måde, vi arbejder på.
Kunder er mennesker, der kommer ind i en forretning og køber det, ekspedienten
vil og kan sælge dem. Vi har ikke kunder.
Klienter er mennesker, der kommer til os, fordi de har en regnskabsmæssig
opgave eller et økonomisk, regnskabs- eller skattemæssigt problem, de ønsker
belyst eller ønsker hjælp til løsningen af. Mennesker, som sætter deres lid
til, at vi med vor faglighed, uafhængighed, fortrolighed og integritet, er i
stand til at hjælpe dem.
Vi taler om arbejde til tiden. At en aftale er en aftale. At intet regnskab og ingen selvangivelse bliver afleveret for sent. At vi holder målet i sigte, bevarer oveblikket og holder snor i arbejdsprocessen.
Vi taler om tryghed, fordi utryghed og usikkerhed ødelægger ens liv. Det gode i livet kan man forholde sig til; det, der gør ondt, kan man forholde sig til. Selv uretfærdighed kan man forholde sig til, men tryghed og sikkerhed er det, der får en til at sove godt om natten.
Vort logo er den femkantede bastion, en af de stærkeste fæstninger, og i dens beskyttelse finder vore klienter den statsautoriserede revisors symbol, et symbol som sikrer høj faglighed, objektivitet, fortrolighed og integritet.